Version 1.0 · 15-06-2026
Dansk Hanggliding & Paragliding Union Tandem · Trin 6

DHPU's tandemkursus

Tandem – Trin 6

Som tandempilot får du den fantastiske mulighed for at dele glæden ved at flyve med andre. Men du tager også ansvar for et andet menneskes liv og helbred. Dette kursus er en del af kravene for at opnå SafePro Trin 6 – Ikke-kommerciel Tandempilot.

5 teori-emner Selvtjek undervejs
i

Velkommen

Om uddannelsen og kravene til beviset

Et tandembevis er dokumentation for, at du har den nødvendige erfaring og viden til at flyve med en passager – og dermed tage ansvaret for en andens sikkerhed.

Godt at vide: Beviset hedder i Driftshåndbogen SafePro Trin 6 – Ikke-kommerciel Tandempilot og påstemples dit flyvebevis.
Trin 6-badge for skærm (paraglider)
Trin 6-ratingen for skærm (paraglider). Badget påstemples flyvebeviset.

Kravene til beviset

Kravene fremgår af Driftshåndbogens Del 600. De er opdelt i fire typer: færdigheder, kundskaber, erfaring og holdninger (airmanship).

Kravene til Trin 6 i kort form
  • SafePro Trin 5 + mindst 18 år
  • Erfaringskrav: 100 flyvninger i løft fra 10 forskellige avancerede flyvesteder EFTER opnåelse af Trin 5
  • Mindst 5 tandemflyvninger med en tandeminstruktør som passager
  • Bestået teori + praktisk tandemprøve over for en censor udpeget af DHPU
  • Anbefales: førstehjælpscertifikat samt SIV-kursus

Teoripensum – de fem emner

På de følgende sider gennemgår vi de fem teori-emner, du skal kende som tandempilot. Undervejs er der små selvtjek, hvor du kan teste din egen forståelse.

  • 1. Strategier, teknikker og farer ved tandemflyvning
  • 2. Nationale og internationale regler (tandemerklæring, forsikring og ansvarsforhold)
  • 3. Variabel vingebelastning
  • 4. Kontrol og opfølgning på udstyr (inkl. redningsskærm)
  • 5. Avanceret vejranalyse
1

Strategier, teknikker og farer ved tandemflyvning

Det praktiske håndværk – og hvad der kan gå galt

Gult vejskilt med teksten Sikkerhed Først mod en blå himmel
Sikkerhed frem for alt. Som tandempilot har du ansvaret for et andet menneskes liv – vælg altid den sikre løsning, når du er i tvivl.

Det her er håndværket: hvordan du forbereder dig, briefer passageren, flyver turen – og hvad der kan gå galt. Den røde tråd er enkel: du er luftfartøjschef, og du har ansvaret for et andet menneskes liv. Når du er i tvivl, vælger du altid den sikre løsning.

Dig selv – og beslutningen om at flyve

Tag et kritisk kig på dine grunde til at flyve med passager, før du forpligter dig. Flyv aldrig, fordi du føler dig presset eller er bange for at skuffe nogen – det er bedre at skuffe en passager end at komme til skade. Lav ikke løfter, du kan få svært ved at holde, og forklar gerne på forhånd, at turen kan blive udskudt til en anden dag.

  • Forbliv objektiv, og lad ikke passageren, familie eller andre piloter påvirke din vurdering af forholdene.
  • Skift kun én variabel ad gangen – kend både dit udstyr og dit flyvested, før du tager en ny passager med.
  • Overvej at flyve en solotur først for at mærke forholdene, uden at bringe passageren i fare.

Passageren

Du afgør, om passageren er egnet til at flyve. Det handler både om det praktiske og om mennesket:

  • Vægt: Kend passagerens vægt, og sørg for, at jeres samlede vægt med udstyr ligger inden for vingens certificerede vægtområde (se kapitel 3).
  • Helbred: Spørg ind til sygdomme, svimmelhed, hjerteproblemer og medicin. Forklar fornemmelsen af at flyve og af turbulens, og gør det klart, at det er en oplevelsessport med reelle risici.
  • Påvirkning: Du må ikke flyve med en passager, der er påvirket af alkohol eller medicin/narko. Samme regler gælder passageren som dig selv.
  • Tøj og krop: Passende tøj og fodtøj, ingen skarpe genstande i lommerne. Langt hår skal samles inde i tøj eller hjelm, så det ikke blæser ind i dit ansigt og spærrer for udsynet.
  • Erfarne passagerer: Selv en erfaren pilot skal behandles som uerfaren. Du er luftfartøjschef – antag ikke, at en rutineret passager ikke kan finde på at gøre noget uventet i et ukendt miljø.
Børn: Der er ingen fast aldersgrænse, men vær ekstra forsigtig med mindre børn (også selvom vægten passer). Et barn skal kunne forstå risikoen og følge dine instrukser. For alle under 18 skal en forælder/værge give skriftlig tilladelse (og underskrive helbredserklæringen på tandemerklæringen).
Den nervøse passager: Lad en nervøs passager flyve sidst – at se nogle vellykkede ture kan berolige dem eller hjælpe dem til at indse, at det ikke er for dem. Overtal eller opmuntr aldrig en tøvende passager til at flyve; det kan opfattes som pres. Det skal være deres egen beslutning.

Flyvested og forhold

En tandemvinge er mærkbart mindre manøvredygtig end soloudstyr og bruger meget mere plads i luften. Derfor:

  • Vælg et stort, rotorfrit flyvested med god plads til start og landing og god afstand til andre luftfartøjer og forhindringer.
  • Forholdene skal være lidt roligere end til solo. Tjek, at vinden ikke er på vej op; en tandem er langt sværere at lande i frisk vind.

Briefing – hold det enkelt (KISS)

KISS er en engelsk huskeregel – "Keep It Short and Simple" – altså: hold det kort og enkelt. En urutineret passager er spændt og optaget og husker ikke ret meget. Fokusér derfor på det vigtigste for en sikker start, flyvning og landing – og tjek med spørgsmål, at budskabet er gået ind ("hvad gør du, når jeg siger løb?").

  • Forklar startproceduren tydeligt: hvad de må og ikke må holde fast i, at de skal blive ved med at løbe – også når selen begynder at løfte dem – og at de ikke må sætte sig, før du siger til.
  • Fortæl, at I kan tale sammen under hele turen, og at du minder dem om, hvad de skal gøre i hver fase. Fortæl eventuelt også, at der vil være lidt vindstøj, så I begge skal tale højt og tydeligt for at kunne høre hinanden.
  • Giv et estimat af flyvetidens længde, og brief eventuelle starthjælpere grundigt.
  • Kamera/selfie-stick: kun med sikkerhedssnor fastgjort til selen, og udtrækkelige stænger skal trækkes ind og pakkes væk ved start og landing.

Lige før start: gentag hovedpunkterne for startproceduren, og lad passageren gentage sine opgaver. Det sikrer, at de har forstået, og at det er forankret i hukommelsen.

Under flyvningen

  • Hold en løbende tovejssamtale. Det beroliger passageren og fortæller dig, hvordan de har det.
  • Forklar hver manøvre, før du laver den, og udfør den blidt. Det, der føles som et roligt drej for dig, kan være skræmmende for en førstegangs-passager.
  • Lav ingen radikale manøvrer (spiral, lavpasseringer foran publikum osv.) uden passagerens accept – og respektér altid deres grænser.
  • Overlad kun styringen til passageren, hvis du har rigelig højde og fri luft – aldrig lavt og aldrig under optræk.
  • En lastet tandem laver kraftigere randhvirvler end en solovinge. Tag hensyn til andre piloter – fx ved at lette på bremserne ved passage – og tal med dem, du deler luften med.

Indflyvning og landing

  • Forbered passageren i god tid, og få dem tidligt op i landingsposition (ud af sædet, klar til at løbe).
  • Flyv en velplanlagt, rummelig cirkel med en lang, lige finale mod vinden. Undgå drej i sidste øjeblik lavt over jorden – det er at bede om problemer.
  • Lav et godt, kontant flare til en landing på få skridt. Land altid mod vinden; en medvindslanding med to par ben løber let af sporet.
  • Frigør altid passageren først efter landing. En passager må aldrig hænge i eller være spændt fast til udstyret alene.
Optræk – linebrud: Brief passageren grundigt om, hvad der sker ved et linebrud, så de ikke bliver overraskede, hvis næsen pludselig dykker. Forklar, at det er normalt, og at de ikke skal gå i panik.
De vigtigste pointer
  • Du er luftfartøjschef – ansvaret er dit, også for en erfaren passager
  • Flyv aldrig pga. pres; overtal aldrig en nervøs passager
  • Samme alkohol-/medicinregler gælder passageren som piloten
  • Stort, rotorfrit flyvested; forhold lidt roligere end til solo
  • Briefing: hold det enkelt, og forklar hver manøvre før du laver den
  • Frigør altid passageren først efter landing – aldrig hængende alene
Selvtjek – Strategier, teknik & farer

1. Tre passagerer er mødt op, og én er tydeligt nervøs. Hvad er en god strategi?

2. Du har netop landet en tandemtur. Hvad gør du?

3. Du vil lave et drej midt under turen. Hvad er rigtigt?

4. Du må ikke flyve påvirket af alkohol eller medicin. Hvad med passageren?

2

Nationale og internationale regler

Tandemerklæring · forsikring · ansvarsforhold

DHPU's tandemerklæring vist som en tjekliste, med en figur der forklarer punkterne
Tandemerklæringen er bygget op som en tjekliste – passageren bekræfter hvert punkt med sine initialer.

Tandemerklæringen

Det er et krav i Danmark, at der udfyldes en tandemerklæring, før du flyver tandem med en passager.

Hvorfor er erklæringen så vigtig? Forestil dig det uheldige tilfælde, at der sker en ulykke på en tandemtur, og passageren bagefter vil gøre dig som tandempilot erstatningspligtig for sine skader. I en sådan sag er det passageren, der skal bevise, at du har begået en fejl – og det gælder, uanset om I har underskrevet en tandemerklæring eller ej.

Erklæringen fjerner altså ikke i sig selv dit ansvar. Men den er formuleret som en tjekliste, og når den er udfyldt, dokumenterer den, at du rent faktisk har gennemgået alle de vigtige punkter med passageren, før I gik i luften. Det gør det sværere for passageren at hævde, at noget ikke blev forklaret – og du kan samtidig selv være tryg ved, at I har været hele vejen rundt.

Husk: Du skal altid kunne fremvise en udfyldt tandemerklæring for den person, du har fløjet med, hvis turen ender i et uheld.

Passageren bekræfter hvert af de 7 emner med sine initialer og underskriver til sidst. Tandempiloten underskriver også. Erklæringen indeholder desuden en helbredserklæring; er passageren under 18 år, skal en forælder/værge også underskrive.

  • 1. Udstyrsorientering
  • 2. Vejledning i startteknik
  • 3. Vejledning i betjening af udløsersystem ved optræk
  • 4. Forhold under flyvning
  • 5. Forhold under styring af vingen
  • 6. Forhold ved landing
  • 7. Information om forsikring (se nedenfor)

📄 Find den gældende tandemerklæring på dhpu.dk

Forsikring og ansvarsforhold

Som medlem af DHPU har du en lovpligtig ansvarsforsikring (inkluderet i kontingentet; dit pilot-ID er dokumentationen). Den dækker skade, du forvolder mod 3. mand – altså udenforstående personer eller ting.

Vigtigt – passageren er ikke dækket: Pilotens lovpligtige ansvarsforsikring dækker ikke din passager. Passageren er ikke "3. mand" i forsikringens forstand. DHPU har heller ingen ulykkesforsikring, der dækker passageren under flyvningen.

Opfordr derfor din passager til at kontakte sit eget forsikringsselskab i god tid før turen og høre, om vedkommende er dækket – passagerens egen forsikring kan have forbehold mod flyvning. Passageren bekræfter på tandemerklæringens punkt 7, at han/hun er informeret om dette.

Som frivillig i klubbens regi kan man desuden være dækket gennem idrættens fælles forsikringer. De konkrete dækninger ændrer sig over tid – se den altid opdaterede oversigt:

🔗 idraettensforsikringer.dk

Hjelmkrav

Passageren skal bære en godkendt hjelm. Ved en godkendt hjelm menes en hjelm, der overholder FAI's retningslinje – fx EN966 (HPG), ASTM 2040 eller SNELL rs98, samt EN1077-A og -B.

Må man tjene penge på en tandemtur?

Nej – tandembeviset er et ikke-kommercielt bevis. Grundlaget findes i Lov om Luftfart § 75: erhvervsmæssig luftfart kræver som udgangspunkt tilladelse. Men § 75, stk. 4 giver en undtagelse for flyveklubber, der er organiseret i en landsdækkende, ministergodkendt union (som DHPU): klubben må uden tilladelse flyve mod betaling, hvis

  • flyvningen indgår i klubbens sports- eller fritidsaktiviteter,
  • der kun ydes hel eller delvis dækning af de omkostninger, der er forbundet med flyvningen, og
  • der ikke er tale om befordring fra ét sted til et andet.

Med andre ord: en klub må gerne få dækket sine omkostninger (fx slitage på udstyr) i forbindelse med PR- og rekrutteringsture – men en tandempilot må ikke tjene penge på turen.

I udlandet – regler kan variere betydeligt

Indtil nu har vi set på de danske regler. Men reglerne for tandemflyvning kan være meget forskellige fra land til land. Nogle steder er ikke-kommerciel tandemflyvning frit tilladt; andre steder kræver det særlige beviser, forsikringer eller tilladelser, og nogle steder er tandemflyvning forbeholdt professionelle piloter.

Tommelfingerregel: Orientér dig ALTID om de lokale regler, før du flyver tandem i udlandet – også selvom du flyver privat eller med et familiemedlem. Gå aldrig ud fra, at de danske regler også gælder dér.

Sådan finder du de lokale regler:

  • FAI's hjemmeside (det internationale luftsportsforbund) kan være en hjælp til at finde reglerne i de enkelte lande.
  • Kontakt derudover skriftligt den nationale hang-/paraglidingorganisation i det land, du vil flyve i, og få bekræftet, at du må flyve tandem dér.
Regler kort
  • Tandemerklæring er lovpligtig – udfyldes før hver tur (7 emner + helbredserklæring)
  • Pilotens ansvarsforsikring dækker 3. mand – ikke passageren
  • DHPU har ingen ulykkesforsikring for passageren
  • Godkendt hjelm = FAI-standard (fx EN966)
  • Tandemflyvning er ikke-kommerciel (jf. Luftfartsloven § 75)
  • I udlandet kan reglerne variere – orientér dig altid om de lokale regler først
Selvtjek – Regler

1. Er det frivilligt at udfylde en tandemerklæring?

2. Dækker pilotens lovpligtige ansvarsforsikring passageren?

3. Må du som tandempilot modtage betaling for selve turen?

4. Du skal på klubtur til Alperne og vil flyve en tandemtur dér. Hvad gør du med hensyn til reglerne?

3

Variabel vingebelastning

Hvad betyder den ekstra vægt for vingen?

Lastet tandemvinge med pilot og passager under start
En tandemvinge bærer to personer – den samlede vægt (pilot + passager + udstyr) afgør vingebelastningen og dermed flyveegenskaberne.

Når du flyver tandem, hænger der pludselig en hel ekstra person i vingen. Det ændrer vingebelastningen – og fordi passagerernes vægt skifter fra tur til tur, er belastningen variabel. Det er vigtigt at forstå, hvad det betyder for, hvordan vingen flyver.

Hvad er vingebelastning?

Vingebelastning er den samlede flyvende vægt (pilot + passager + alt udstyr) fordelt på vingens areal. En tandemvinge bærer langt mere vægt end en solovinge – og to passagerer på fx 60 kg og 90 kg i den samme skærm giver to forskellige vingebelastninger. Derfor har enhver godkendt tandemvinge et certificeret vægtområde (fx 110-190 kg), som du skal holde dig inden for – i begge ender.

Begge ender betyder noget: Er den samlede vægt for lav, flyver vingen langsomt og trægt og er mere udsat for klap og deep stall. Er den for høj, er du uden for certificeringen, og hastigheder og belastninger bliver større, end vingen er bygget til.

Glidetallet ændrer sig ikke – men hastigheden gør

Et af de vigtigste – og mest kontraintuitive – punkter: i rolig luft er glidetallet konstruktionsbetinget og stort set uafhængigt af vingebelastningen. En tungt lastet og en let lastet udgave af samme vinge glider lige langt i stille luft.

Det, der ændrer sig, er hastigheden: højere vingebelastning forskyder hele "polaren", så du opnår det samme glidetal, men ved en højere egenhastighed gennem luften (TAS – True Air Speed). Du synker også hurtigere (højere minimumssynk).

Derfor betyder vægten noget i vind

Når der er vind, bliver forskellen tydelig:

  • I modvind vinder den tungt lastede vinge. Den højere egenhastighed (TAS) giver bedre "penetration", så du trænger bedre frem mod vinden og kommer længst.
  • I medvind vinder den let lastede vinge. Her gælder det om at blive længst muligt i luften ved at flyve lidt langsommere end trimhastighed – og den lette vinge har allerede et lavere synk, så den driver længst med vinden.

Konsekvenser i praksis

  • Start og landing: Højere vingebelastning giver højere stall- og landingshastighed. Flaret kræver mere kraft, landingen bliver hurtigere, og du skal bruge mere plads og et beslutsomt løb. To par ben, der løber ud af en hurtig landing, ender let i et fald.
  • Turbulens: En tungere lastet vinge føles mere "solid" og er mindre tilbøjelig til at klappe i let turbulens – men klapper den, sker det hurtigere og mere kontant.
  • Let last: Lav vingebelastning giver lavt synk (godt i svagt løft og termik), men gør vingen mere træg og mere udsat for klap og deep stall.
Vingebelastning kort
  • Hold dig inden for vingens certificerede vægtområde – i begge ender
  • Glidetallet er stort set uafhængigt af vægten; det er hastigheden, der ændrer sig
  • Tung last → højere fart → bedst i modvind; men højere synk og hårdere landing
  • Let last → lavere synk → bedst i medvind og svagt løft; men mere udsat for klap/deep stall
Selvtjek – Vingebelastning

1. To tandemskærme af samme model flyver i helt rolig luft fra samme højde – den ene lastet tungt, den anden let. Hvem glider længst?

2. Du skal glide hjem mod en frisk modvind. Hvilken lastning er en fordel?

3. Hvad er en konsekvens af høj vingebelastning, som du især skal forberede ved landing?

4

Kontrol og opfølgning på udstyr

Inklusive redningsskærm

Tre forskellige karabiner på en træplanke
Karabiner udsættes for skiftende belastning under flyvningen og rammes af metaltræthed – de skal skiftes med jævne mellemrum, typisk ca. hvert 2. år afhængigt af type.

Tandemudstyr bærer to personer og er udsat for større belastninger end soloudstyr. Derfor er kontrol og vedligehold ekstra vigtigt – og ansvaret er dit som tandempilot, også når udstyret kommer hjem fra reparation eller deles i en klub.

Dit ansvar

Det er tandempiloten selv, der har ansvaret for, at alt på udstyret er i orden, før der flyves – også når skærmen netop er kommet retur fra et værksted. Følg altid producentens håndbog, og hold øje med sikkerhedsbulletiner fra producenten. Gennemfør daglig inspektion og preflight-tjek, og brug kun certificeret tandemudstyr inden for det rette vægtområde, med karabiner/mailloner dimensioneret til tandemlast.

Redningsskærm

  • En tandem-redningsskærm er større og mere fyldig end en solo-reserve og skal kunne være i containeren uden at sidde forkert.
  • Tjek, at karabiner og mailloner er dimensioneret til tandembrug, og at en evt. styrbar reserve kan nås og betjenes.
  • Brug aldrig en sele med en solo-reserve til tandemflyvning. En udløsning (med vilje eller ved uheld) vil typisk skabe nok modstand til at stoppe vingen, men give en synkehastighed, der ikke nødvendigvis er til at overleve.
  • Hold styr på gyldighedsdatoer og ompakning.

Liner, skærm og trim

  • Bliver skærmen "sløv i optrækket" og har tendens til at hænge bagved, når du trækker den op? Det tyder på slid eller liner uden for tolerancerne. Så er det tid til en grundig undersøgelse af porøsitet og linelængder.
  • Udskifter du én line (fx en B-line i højre side), skal du skifte den tilsvarende line i modsatte side samtidig, så skærmen forbliver symmetrisk.
  • Sådan tjekker du linernes stand: Er der ingen åbenlys slitage, er den eneste nogenlunde sikre metode at måle linelængderne og udsætte et repræsentativt udsnit for en brudstyrke-test. Er begge dele OK, må man formode, at resten også er det – men der kan aldrig gives garantier.
  • Saltvand: Får du (en del af) skærmen i havet, kan linerne krympe og påvirke trimmet, og saltkrystaller på skærmen kan reducere udstyrets levetid betragteligt. Skyl og tør efter producentens anvisning.

Karabiner

Karabinerne udsættes for skiftende belastning under hele flyvningen og rammes derfor af metaltræthed. De skal skiftes med jævne mellemrum afhængigt af type – de fleste gængse karabiner har en levetid på omkring 2 år. Det er altså ikke nok at skylle og smøre dem; alder og antal belastningscyklusser er det afgørende.

Kontrol af udstyr kort
  • Ansvaret er tandempilotens – også efter en reparation
  • Kun certificeret tandemudstyr; følg producentens håndbog og bulletiner
  • Reserve: aldrig solo-reserve til tandem; tjek datoer, ompakning og bro
  • Udskift liner symmetrisk; tjek længder + brudstyrke; "sløvt optræk" = undersøg porøsitet og linelængder
  • Karabiner: metaltræthed → skift ca. hvert 2. år afhængigt af type
Selvtjek – Kontrol af udstyr

1. Klubbens tandemskærm kommer hjem fra reparation. Hvem har ansvaret for, at alt er i orden, før der flyves?

2. Du skal udskifte én B-line i skærmens højre side. Hvad gør du?

3. Må du bruge en sele med en almindelig solo-redningsskærm, når du flyver tandem?

4. Hvad er rigtigt om de karabiner, seletøjet leveres med?

5

Avanceret vejranalyse

Indhentning af informationer · genkendelse af fænomener

Fire stadier af en cumulonimbus-skys udvikling over et landskab, fra små cumulusskyer til en stor tordensky med ambolt
Udviklingen af en cumulonimbus (CB) – fra uskyldig cumulus til fuldt udviklet tordensky med ambolt. At genkende udviklingen i tide er afgørende.

Avanceret vejranalyse er allerede en del af pensum til Trin 1-5. På Trin 6 tilføjer vi ikke nyt vejrstof – men vi understreger, hvor afgørende det er, når du flyver tandem.

Som tandempilot tager du ansvar for et andet menneskes sikkerhed, og dine marginer skal være større end ved soloflyvning. En fejlvurdering af vejret går ikke længere kun ud over dig selv. Derfor skal du være ekstra skarp på at indhente informationer og genkende vejrfænomener, før du tager en passager med i luften.

Genbesøg pensum: Frisk din meteorologi op fra Trin 4 og Trin 5 – fx vindstyrker og vindmåling, skytyper, termik og stabilitet, fronter og okklusioner, lokale vindsystemer samt aflæsning af METAR og TAF.
✓

Afrunding

Du er igennem teorien

Godt gået! Du har nu gennemgået det teoretiske stof for Trin 6.

Husk de vigtigste pointer:

  • Du tager ansvar for et andet menneske – sikkerhed og højere marginer går altid forud.
  • Tandemerklæringen skal udfyldes før hver tur – og kunne fremvises bagefter.
  • Passageren er ikke dækket af din ansvarsforsikring – sørg for, at hun/han ved det.

Se også: Tips and tricks for tandem pilots

Til sidst – en god instruktionsvideo af Herminio Cordido med praktiske tandem-tips:

Næste skridt: Når teorien sidder, fortsætter uddannelsen med den praktiske træning og afsluttes med en praktisk tandemprøve over for en censor udpeget af DHPU.