Tilsynsplan
- Home
- /
- For klubber
- /
- Tilsynsplan
Flyvechefen og Auditørudvalget har jvfr. Driftshåndbogen til opgave at føre tilsyn med at klubbernes og piloternes aktiviteter er i overensstemmelse med DHPU’s uddannelses- og sikkerhedsnormer.
Formål:
- Formålet med tilsyn er forebyggende sikkerhedsarbejde og kvalitetssikring
- Tilsyn kan være både administrative, samt fysiske besøg hos klubber og inspektioner på flyvesteder
- Der skal være dokumentation for et tilsyn (tilsynsrapport)
På den måde er tilsyn af skolings- og flyveaktiviteter et meget effektivt system til risikohåndtering og standardisering af et sikkerhedsniveau blandt DHPU-klubber og piloter.
Hvordan bliver en klub udpeget?
Der er to måder en klub kan blive udtaget til tilsyn:
Specifikke: Flyvechefen vil udpege klubberne til tilsyn.
Stikprøve: Ved lodtrækning vil tilfældige klubber blive udtaget til tilsyn.
Når en klub er blevet udpeget, vil Chefinstruktør og Formand få en besked om at de er udpeget til tilsyn. Bagefter er det muligt at klubben eller klubbens medlemmer bliver kontaktet i forbindelse med tilsynet. Efter tilsynet er gennemført vil en tilsynsrapport blive sendt til den pågældende klub.
Hvilke konsekvenser vil tilsyn have for klubben, hvis der findes en afvigelse fra DHPU-normer?
Tilsyn handler om at øge sikkerheden. Dermed vil konsekvensen i langt de fleste tilfælde være en vejledende dialog med klubben for at hjælpe dem med at forbedre sikkerheden.
Her kan du læse DHPU’s tilsynsplaner.