Der har den seneste tid været meget debat på de sociale medier omkring den stigende paraglider-turisme i Danmark og følgerne heraf. Derfor vil jeg gerne komme med nogle fakta og et par personlige reflektioner.
Stor interesse for flyvning i Danmark
Forbundet har de sidste mange år været bekendt med, at der er en stigende interesse for flyvning i Danmark fra vores Europæiske søster-organisationer. Derfor er det også et emne som er blevet diskuteret vidt og bredt af forskellige bestyerlser i den tid jeg har siddet i bestyrelsen, først som bestyrelsesmedlem og senere som formand.
På det seneste har vi set, at et yndet flyvested kaldet Krik Vig er blevet begrænset i forbindelse med afgræsning af kvæg på området, og jeg kan læse, at skylden placeres hos udenlandske skoler som har anvendt den private start og landingsplads. Der er ingen tvivl om, at det med al sandsynlighed er den aktivitet der har fået bæret til at flyde over – men det er ikke roden til konflikten. Konflikten har stået på i flere år, og var i begyndelsen ikke rodfæstet i de besøgende piloter og deres adfærd, men hos vores egne. Det er min personlige opfattelse, at begrænsningen ikke skyldes besøgende piloter, men blot tilstedeværelsen af paraglidere af alle nationaliteter, der nu har foresaget denne begrænsning. Det ændrer dog ikke på, at det er enormt ærgerligt, at en godt flyvested lukkes. Jeg er i kontakt med styrelsen omkring de klagepunkter klageren fra Krik Vig har, og der er ikke noget der for indeværende tyder på, at der har været overtrædelser af nogen bestemmelser i forbindelse med klagen, hverken af danske eller besøgende piloter.
I Nordjylland ved vi, at den lokale klub, PG-Nord, oplever udfordringer med specifikke skoler som besøger stedet flere gange hvert år, dette er til frustration for klubben som ikke føler, at de kan gøre noget. Forbundet tilskynder altid dialog frem for konfrontation, desværre er dialogen bare ikke det rigtige værktøj her. Forbundet har haft kontakt til det tyske forbund DHV som ser ganske alvorligt på tilfælde hvor tyske piloter ikke efterlever national lovgivning eller ikke udviser god airmanship, og derved skaber udfordringer for os, man sanktionsmulighederne er få. Og derfor vil vi fortsat være i dialog med det tyske forbund, hvis der fortsat vil være store udfordringer. Generelt set bør man politianmelde piloter som ikke flyver indenfor rammerne af vores bestemmelser.
Jeg har siden jeg kom i bestyrelsen i 2012 haft ansvaret for, at håndtere de klager som måtte komme vores vej, både overfor Styrelsen men også overfor lodsejere som føler sig generet af paraglidernes tilstedeværelse – og dem er der heldigvis færre og færre af for hvert år, og det er til trods for, at der kommer flere og flere besøgende piloter fra udlandet.
Og hvad er det så, vi aktivt gør, for at afbløde konflikterne?
Først og fremmest er det vigtigt at forstå, at vi ikke har nogen indflydelse på hvem og hvor mange piloter der kommer til Danmark for at flyve, men vi kan forsøge, at være en del af beslutningsprocessen der hvor der træffes vigtige beslutninger. Det er typisk i kommunalt regi, at der sættes fokus på netop paraglider-turisme, da mange vandkantskommuner ser muligheder i at brande deres område overfor luftsportsturister og også tilflyttere. Derfor har vi flere steder indgået aftaler med kommunerne for at få indflydelse på de beslutninger der bliver truffet kommunalt, da disse kan have stor betydning for vores piloter. I Nordjylland har vi bl.a. været i dialog med Hjørring Kommune omkring hvorledes vi kunne gøre området mere attraktivt for paraglidere samtidigt med, at det ikke nødvendigvis betyder øget pres på de nuværende områder. Det kan bl.a. sikres ved, at gøre de flyvesteder som ikke er så tilgængelige mere tilgængelige, og dermed taget presset af de områder hvor der er beboelse. Det er typisk omkring sommerhusområder vi ser de fleste konflikter, og kan vi igennem et samarbejde med den lokale kommune, skabe nogle rammer hvor et øget pres ikke resulterer i et øget konfliktniveau, så er vi kommet langt. Jeg mener, at etableringen af f.eks. parkerigpladser, stier og eventuelt trapper de steder som idag fravælges, da de er svære at nå kan fjerne presset fra sommerhusområderne. Men det kræver lokal opbakning at få sådan en aftale i hus, og uden den, så kommer vi i forbundet ingen steder.
Foruden samarbejde med kommuner og NGO’er forsøger vi også, at få muligheden for, at registrere alle udenlandske piloter og udstede et gæstecertifikat. Ideen er, at alle udenlandske piloter skal igennem et kort e-læringskursus som fremhæver vores nationale bestemmelser og regler samt hvordan man udviser hensyn og respekt for vores flyvesteder. Det er et projekt der tager rigtig lang tid, da vi først skal have lovgivningen på plads og dermed hjemmel til at gøre det. Derudover skal der investeres i udarbejdelsen af et system som kan håndtere dette, og det koster mange penge. Og så skal vi jo altid have in mente, at vores investering skal svarer udbyttet. Foruden ovenstående skal det jo også håndhæves, og hvordan gør vi det? Frivillige kontrollanter fra de lokale klubber, eller skal auditørene ud på skrænterne og kontrollere licenser? Der er altså rigtig mange hensyn til tage, både økonomiske men og set i forhold til den frivillige kapital vi har til rådighed. Og løser det så vores problem?
Noget for noget
Jeg mener, at den øgede paraglider-turisme ikke nødvendigvis kun er et problem. Tværtimod så står vi rigtig stærk lokalt, når vi skal forhandle med kommuner og gøre rammerne bedre for vores klubber, når de kan se, at der rent faktisk er et pay-off ved samarbejdet. For vi skal huske på, at vi sjældent får noget gratis, det er altid noget for noget. Så hvis vi skal styrke rammerne gennem samrbejde, bliver vi nødt til at stille vores kompetencer tilrådighed, mod at rammebetingelserne for vores lokale klubber bliver bedre. Og derfor skal vi naturligvis altid overveje bytteforholdet, så vi ikke kommer ud i den anden ende og er tabere.
Vi skal ikke kun fokusere på udfordringerne men udnytte de muligheder det giver os for at promovere vores dagsorden lokalt og nationalt. Uanset hvad vi gør, så kommer de, og vi skal sørge for, at vi kommer ud på den anden side med bedre betingelser end vi har idag, og jeg kan garanterer, at hele forbundet hele tiden arbejdet for, at vores allesammens sport bliver endnu mere tilgængelig og på at få det bedste ud af de muligheder der ligger foran os. Det er min mission idag, og det var den samme igår!
Med venlig hilsen
Michael Olesen
Bestyrelsesformand DHPU