Nyhedsbrev – 28. april 2022

Kære alle

Referat fra Repræsentantskabsmødet ligger nu på hjemmesiden.

Du finder det her: https://dhpu.dk/referater/

Det har været længe undervejs, og årsagen til dette har været ude af DHPU’s hænder. Hurtigt efter den 27.03.22 sendte vi referat til underskrift hos den valgte dirigent, men efter utallige ubesvarede henvendelser på forskellige medier blev det os bekendt, at vedkommende var blevet varetægtsfængslet 1. april i en større svindelsag, og at han derfor ikke var tilgængelig for underskrift. Bestyrelsen har haft juridisk sparring hos DIF juridiske afdeling og hos formand for større søsterforbund, der stod i samme situation. Der har været enighed om, at den eneste proportionelle løsning var at anse den manglende underskrift som en formalitetsfejl, som ikke bør medføre konsekvenser i forhold til det allerede besluttede. Det blev derfor i bestyrelsen besluttet, at referatet skulle godkendes og underskrives af referenten og den samlede bestyrelse. Vi kan stadig forsøge at få referatet underskrevet, når dirigenten er løsladt.