VIGTIGT! – Al flyvning ved Stevns Klint indstilles på ubestemt tid

Stevns Kommune har fået en melding om flyvning langs Stevns Klint i weekenden, hvor observatører kunne forstå, at der blev fløjet efter et kort fra sidste år (det kort som ses på Flyvesteder.dhpu.dk). Kortet er ikke blevet opdateret, da Stevns Kommune endnu ikke har fået udarbejdet et kort for i år. Arbejdet er i proces, men er blevet forsinket. 

Lige nu er de første unger ved at komme ud af æggene og forældrefuglene er meget opmærksomme og skal ikke skræmmes væk, hvorfor vi er blevet bedt om at indstille al flyvning.

Det er meget vigtigt at alle respekterer dette. Forhåbentlig vil Stevns Kommune snart have et kort klart for i år, så vi kan se de områder der ikke må flyves, så flyvestedet kan genåbnes.

Tak for forståelsen

Skriv et svar